Ingen udsendelse

wait-wheelVælg udsendelse i listen
00:00

00:00:00
00:00:00
00:00:00
R
×
|
<
F
00:00:00

Radio Stjernen gik i luften den 7. februar 2022. Vi sender hver uge nye podcasts, som fortæller historier om arbejder­bevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie … Læs mere

Radio Stjernen

Radio Stjernen

Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.

Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.

 

Abonner på podcasten i iTunes-Podcast

Abonner via Podimo

Abonner via Spotify

Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 1

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 1

43:32
L Læs mere

Henrik Berlau, tidligere sømand og forhenværende formand for Sømændenes Forbund fortæller om, hvorledes forbundet og sømændene kom til at spille en vigtig rolle i kampen mod det sydafrikanske apartheidstyre.

Storstrejken i Randers

Storstrejken i Randers

49:49
L Læs mere

Det er tæt på revolution i Randers i 1922 da en drabelig arbejdskamp bryder ud. Myndighederne slår hårdt ned på det strejkende arbejdere, som ikke får megen støtte fra deres fagforeninger.

Mordet på Kalvebod Brygge

Mordet på Kalvebod Brygge

22:50
L Læs mere

Arbejderbevægelsens dagblad Aktuelt blev ikke blot lukket i 2001. Det blev decideret myrdet. Men hvem førte kniven? Det fortæller Freddie Kristiansen, mangeårig tillidsmand for journalisterne om her.

En tysk socialdemokrats danske historie

En tysk socialdemokrats danske historie

19:37
L Læs mere

Som helt ung i 1933 må Karl Rowold flygte fra det nystartede nazi-diktatur. Han kommer til Danmark, og det bliver starten på en højst usædvanlig karriere. Hans søn Finn Rowold, tidligere programchef i DR, fortæller her den spændende historie

Sagen Ilse Mikkelsen

Sagen Ilse Mikkelsen

45:12
L Læs mere

I 1976 kritiserede socialrådgiver Ilse Mikkelsen behandlingen af bistandsklienter og anbringelsen af børn i Københavns Kommune. En alt for stor arbejdsbyrde for socialrådgiverne førte ifølge Ilse Mikkelsen til, at man ofte traf forkerte afgørelser. Udtalelserne fik store konsekvenser for Ilse. Han blev truet med forflyttelse og mundkurv af ledelsen af det sociale område. Hør mere om sagen, som gav genlyd over hele landet.

Kolonihaven 1:2. Arbejderklassens tabte hjemstavn

Kolonihaven 1:2. Arbejderklassens tabte hjemstavn

34:21
L Læs mere

Kolonihaverne er tiltænkt arbejderklassen som et både sundhedsmæssigt og økonomisk nærende sted for trængte og fordrukne arbejdere. Og et sted, hvor landarbejderen, der var vandret til byen under industrialiseringen, igen kan få jord under neglene. Men arbejderbevægelsen er ikke synderligt begejstret for kolonihavetanken – til at begynde med.

Arbejder­foreningen for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg

Arbejder­foreningen for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg

17:16
L Læs mere

Konservative håndværksmestre, fabrikanter og andre velhavere stod i 1870’erne bag oprettelsen af ”arbejderforeninger” i en række byer – for at hjælpe fattige arbejdere, men også for at bremse socialismens fremmarch. Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg er den eneste af disse, som stadig eksisterer.

Arbejder­kooperationen 1:2 - Den tredje gren

Arbejder­kooperationen 1:2 - Den tredje gren

22:03
L Læs mere

Afsnit 1. Arbejderbevægelsens tredje, og til tider oversete, gren, var arbejderkooperationen. Dennes plads, relevans og rolle blev heftigt debatteret internt i arbejderbevægelsen, og arbejderkooperationens forskellige brancher oplevede en meget blandet grad af succes. Én af årsagerne hertil var den konstante balancegang mellem opretholdelse af ideologisk forankring og en forretningsførelse der fulgte tidens ånd.

Snart dages det brødre – sangenes historie og betydning for arbejder­bevægelsen

Snart dages det brødre – sangenes historie og betydning for arbejder­bevægelsen

48:25
L Læs mere

Den tidlige arbejderbevægelse var begunstiget af især én sang, som samlede arbejderne, markerede deres tilstedeværelse i gadebilledet og var en mobiliserende kraft i deres kamp for bedre forhold. Men arbejderne sang også både før og siden. Flere af sangene synges lystigt den dag i dag, mens det måske kniber lidt mere med fornyelsen. Kom med historiker Bertel Nygaard på en rundrejse i arbejderbevægelsens sangskat og hør også historien om et aarhusiansk orkester, der spillede en væsentlig rolle i en af 1980’ernes store arbejdskampe.

Mord i arbejderklassen 4:5 - B&W-røveriet

Mord i arbejderklassen 4:5 - B&W-røveriet

57:40
L Læs mere

En bil med lønninger kører fra B&Ws hovedkontor, men den kommer ikke langt førend 4 revolvermænd stopper den og truer sig til alle pengene i et af datidens største hold-ups. Røverne er en del af modstandsbevægelsen, og er det så egentlig forkert, hvad de foretager sig?

Mord i arbejder­klassen 2:5 - Hold-up på klæde­fabrikken

Mord i arbejder­klassen 2:5 - Hold-up på klæde­fabrikken

52:47
L Læs mere

Den 10. oktober 1944 kl. 19 trænger en gruppe bevæbnede mænd ind i Klem & Krügers Klædefabrik i Emdrup, lidt nord for København. De truer personalet med pistoler og håndgranater og kører siden væk med mere end 4.000 meter af eftertragtet engelsk klædestof. Det bliver starten på en forrygende affære, hvor modstandsfolk, sortbørshajer og tyske politifolk jagter hinanden.

Tørvearbejderne i Åmosen

Tørvearbejderne i Åmosen

25:07
L Læs mere

Under Anden Verdenskrig blev flere tusinde arbejdere beskæftiget med tørvegravning i Åmosen på Vestsjælland, fordi det ikke var muligt at importere kul og koks. Det var et hårdt arbejde, som tiltrak mange forskellige typer, men der var også gode penge at tjene. Små landsbyer som Vedde og Niløse blomstrede dengang med masser af mennesker, liv, handel og forlystelser.

Stemmer fra fortiden – havnearbejdere i Københavns havne

Stemmer fra fortiden – havnearbejdere i Københavns havne

51:50
L Læs mere

Havnearbejderens hverdag ændrede sig radikalt med øget mekanisering og containerskibe, der begyndte at anløbe vores havne. Indtil da havde det været hårdt fysisk krævende arbejde, farligt gods og en kamp for ordentlige vilkår, der kunne være både ubarmhjertig og til tider temmelig opfindsom. En række farverige fortællinger beskriver dette arbejdsliv.

Olivia Nielsen

Olivia Nielsen

27:04
L Læs mere

Olivia Nielsen var en markant kvinde og en central person for den faglige organisering af kvindelige arbejdere. Hvad der startede som en lokal fagforening for vaske- og rengøringskoner blev i 1901, med Olivia Nielsen i spidsen, en landsdækkende fagforening ved navn Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD).

Fagligt aktiv på B&W

Fagligt aktiv på B&W

51:46
L Læs mere

B&W’s motorfabrik på Christianshavn var i 1980 et spændende sted at arbejde. De faglige traditioner blev holdt i hævd, og i den fagpolitiske diskussion gik bølgerne ofte højt. Christian Holtet fortæller om sin tid som maskinarbejder på fabrikken og om påskestrejkerne i 1985.

International Workers Aid

International Workers Aid

27:32
L Læs mere

Under borgerkrigen i Jugoslavien 1992-95 var danske fagforeningsfolk del af solidaritetsbevægelsen International Workers Aid for Bosnia, Under ekstreme og ofte farlige forhold kørte man mad og nødhjælp til den røde industriby Tuzla.

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 2

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 2

26:01
L Læs mere

Henrik Berlau, tidligere sømand og forhenværende formand for Sømændenes Forbund fortæller om, hvorledes forbundet og sømændene kom til at spille en vigtig rolle i kampen mod det sydafrikanske apartheidstyre.

Bryggermadamme

Bryggermadamme

37:28
L Læs mere

Barbara Kryger (f. 1945) var i en årrække fagligt aktiv bl.a. som formand for De Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening. Her fortæller hun om arbejdet på bryggerierne, om kampen for ligeløn og for et bedre arbejdsmiljø.

Peter Sabroe

Peter Sabroe

26:10
L Læs mere

Peter Sabroe var den fødte agitator. Han rejste landet rundt og kæmpede for bedre forhold for samfundets svageste. Tragisk døde han kun 46 år i en togulykke. Hør Erik Voss fortælle om den usædvanlige mand.

Spaniens glemte massegrave

Spaniens glemte massegrave

33:43
L Læs mere

Mere end 1000 massegrave fra den spanske borgerkrig og Francos terror, er nu ved at blive udgravet. Udgravningerne får stor betydning for forståelsen af Spaniens historie og vækker selv i dag store men ofte modstridende følelser.

En personlig fortælling om to unge mænd, der tog til USA

En personlig fortælling om to unge mænd, der tog til USA

36:32
L Læs mere

Min fars tvillingebødre udvandrede til USA i 1950, da de var 20 år gamle. De forlod et krigstræt Europa, som ikke flød over af muligheder for to fattige arbejderknægte fra Silkeborg. Som så mange andre før dem, fulgte de lokketonerne fra myternes Amerika og håbede at få del i den amerikanske drøm om et bedre liv. Denne podcast er en fortælling om, hvad der skete, og det er min amerikanske fætter, der fortæller historien om det nye liv i guds eget land.

Kolonihaven 2:2. Arbejderfamiliens fristed

Kolonihaven 2:2. Arbejderfamiliens fristed

41:41
L Læs mere

I første halvdel af 1900-tallet tjener kolonihaverne fortsat fortrinsvis som et supplement til husholdningen. Især i krisetider. Familiefællesskabet er i fokus, og gradvist bliver de også sommerboliger for nogen. Pengene er stadig små for de fleste, så de små huse bygges af forhåndenværende genbrugsmaterialer. Alligevel er kolonihaven måske blevet lidt for nydelig? Og hvad sker der, når der indføres en ferielov?

Kongen af klædefabrikken

Kongen af klædefabrikken

44:28
L Læs mere

På klædefabrikken i Brede blev livet for arbejderne styret i en usædvanlig grad med en både hård og faderlig hånd af ’kongen på egnen’, Edmund Daverkosen. De fleste levede hele deres liv i det lille indesluttede samfund med fabrikken som det pulserende midtpunkt. Men med indgangen til det 20. århundrede skulle det lille samfund og den enevældige ledelsesform dog blive udfordret af den tiltagende arbejdermobilisering.

Arbejder­kooperationen 2:2 - Fra kammerater til forretnings­partnere

Arbejder­kooperationen 2:2 - Fra kammerater til forretnings­partnere

31:42
L Læs mere

Afsnit 2. Afsnittet fortsætter hvor forrige slap. For hvordan skulle kooperationens identitet være, og hvorfra skulle arbejderkooperationen sikre sin plads i det frembrusende forbrugersamfund? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi med udgangspunkt i Hovedstadens Brugsforeninger og Fællesbagerierne ser på agitationen, ideologien sat overfor virksomhedsdrift samt moderniseringsmotivet.

Faglig kamp på Aller Tryk

Faglig kamp på Aller Tryk

35:53
L Læs mere

1. Kvinder i faglig kamp. Benedicte Toftegård var i en årrække tillidsmand og fællestillidsmand på Aller Tryk, en af landets største grafiske virksomheder. Her fortæller hun om, hvordan man organiserede det faglige arbejde, og hvordan faglige kampe foregik på virksomheden.

Mord i arbejder­klassen 5:5 - Plakatmordet

Mord i arbejder­klassen 5:5 - Plakatmordet

51:05
L Læs mere

Valgkampen i 1932 byder på en voldsom kamp mellem Socialdemokrater og kommunister. Det udarter sig til deciderede gadeslagsmål. Her bliver en ung socialdemokrat dræbt i en strid over plakater.

Mord i arbejder­klassen 3:5 - Anarkistmordet

Mord i arbejder­klassen 3:5 - Anarkistmordet

48:49
L Læs mere

13. november 1907 skete der et overordentligt blodigt politisk attentat i København, som var ganske usædvanligt. Flere revolverskud gjaldede i den ellers så fredelige Husumgade og efter en kort stund var to mænd døde. Den dramatisk begivenhed skete på baggrund af en periode med skærpede modsætninger i samfundet og en voksende arbejderbevægelse. En del af bevægelsen ønskede mere direkte aktionsformer for at skabe forandringer i samfundet. Nogle gik endda meget langt i den retning.

Mord i arbejder­klassen 1:5 - Daisybanden

Mord i arbejder­klassen 1:5 - Daisybanden

1:09:43
L Læs mere

Mord og kriminalitet i arbejderklassen 1.DAISY-Banden En gruppe unge kriminelle røver og myrder sig igennem den politiløse tid i København i 1944-45. Aldrig har en bande lavet så mange grove forbrydelser på så kort tid. Først da den tyske besættelse var slut, kunne politiet begynde at optrevle den usædvanlige sig, der viste sig at have dybe forgreninger ind i datidens sortbørsmiljø

Picasso i kold sømandskrig i København

Picasso i kold sømandskrig i København

36:34
L Læs mere

Et hotel til minde om de omkomne søfolk under besættelsen skulle indvarsle nye tider mellem arbejderbevægelsens socialdemokratiske og kommunistiske strømninger. Men sømandsdrømmene frøs til is - ligesom det internationale politiske klima gjorde det, og bestræbelserne på at få den verdensberømte kunstner Pablo Picasso til at udsmykke hotellet led skibbrud.

Modstandskamp og klasse­kamp under besættelsen

Modstandskamp og klasse­kamp under besættelsen

30:56
L Læs mere

Der var modsætninger mellem forskellige grupper i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. De fleste modstandsfolk fik en meget beskeden løn, mens en mindre gruppe af ledere i bevægelsen havde langt bedre økonomiske vilkår.

Qullissat - Grønlands første arbejderby

Qullissat - Grønlands første arbejderby

46:41
L Læs mere

I 1924 åbnede de danske myndigheder en kulmineby på Diskoøen i Grønland. Byen Qullissat, der voksede frem ved minen, blev Grønlands første egentlige arbejderby og hjemstedet for den grønlandske fagbevægelse. Men i 1972 var det slut. De danske myndigheder mente ikke, at minen var rentabel, så den blev lukket, og Qullissats beboere var tvunget til at flytte.

Julius Bomholts liv og virke

Julius Bomholts liv og virke

39:55
L Læs mere

Julius Bomholt var en markant politiker og minister. Han fik især stor betydning for udviklingen af den socialdemokratiske kulturpolitik. Professor emeritus Jørn Henrik Petersen udgav i 2021 en stor biografi om Bomholt og fortæller i programmet om mennesket bag politikeren.

Da de spaniens-frivillige vendte hjem

Da de spaniens-frivillige vendte hjem

38:17
L Læs mere

Ifølge dansk lov var det forbudt at tage aktiv del i den spanske borgerkrig 1936-39. Mange tog alligevel afsted, selvom de risikerede en straf. Historikeren Adam Travis Stoltenberg har forsket i, hvad der skete, da de spaniens-frivillige vendte hjem.

Radio Stjernen

Radio Stjernen

Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.

Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.

 

Abonner på podcasten i iTunes-Podcast

Abonner via Podimo

Abonner via Spotify

Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2